DANSK BYGGEKOMPONENT ApS

BEDRE & BILLIGERE

Dansk Byggekomponent ApS udvikler og producerer prisbillige og serieproducerede produkter til indbygning i bygningskonstruktioner inden for jord, beton og kloak.

OM OS

Firmaet er etableret i 2019, med henblik på at udvikle og producere en række enkle produkter, til indbygning i bygningskonstruktioner, inden for jord, beton og kloak – serieproduceret og prisbillige. 

 

Firmaets målsætning er, at udvikle produkter, der gør hverdagen nemmere for entreprenørerne, og give bygherre et mere præcist produkt – den økonomiske gevinst der opstår ved sparet tid og billigere produkter, er der hvor firmaet skal distancere sig i forhold til andre produkter på markedet. 

Det første produkt i serien, er en fleksibel opstropning, der benyttes til opstropning af kloaker og installationer under terræn- og etagedæk i bygninger. Det er typisk bygningsmasse bygget på blød bund, der kræver opstropning af installationer. Her passer produktet perfekt, men er også særdeles velegnet til en hurtig etablering af rørføring under lofter i etagebyggeri. 

Så produktet henvender sig både til kloakmestre og VVS-mestre. 

 

Grundtanken med produkterne er at ”en skal passe til alle” – dvs. man får en kasse af produktet leveret på pladsen, og så skal det groft sagt kunne passe til alle funktioner, og størrelser inden for dette felt  - dog med forskellige fittings påkoblet. 


Dansk Byggekomponent ApS er støttet af innoboosterpuljen igennem Innovationsfonden, og dette giver firmaet et godt afsæt for udvikling af nye produkter.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV


Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag nyheder og opdateringer fra Dansk Byggekomponent.